Om diabetes

Diabetes er en sygdom, hvor kroppen ikke producerer eller bruger insulin korrekt. Insulin er et hormon, der er nødvendigt for at omdanne sukker, stivelse og andre stoffer til den energi, man har brug for hver dag. Den nøjagtige årsag til diabetes kendes ikke, om end både genetiske og miljømæssige faktorer samt livsstilsfaktorer (f.eks. overvægt og mangel på motion) synes at spille en rolle.

Der findes to former for diabetes, som kaldes for type 1-diabetes og type 2-diabetes.

Om type 1-diabetes

Type 1-diabetes diagnosticeres oftest hos børn og teenagere, men folk i alle aldre kan blive ramt af sygdommen. Årsagen er ukendt, om end der synes at være en familiær betinget sammenhæng, men sygdommen kan også udløses af miljømæssige faktorer såsom visse infektioner. Type 1-diabetes er ikke forbundet med livsstil eller overvægt.

I Danmark er der ca. 270.000 diagnosticerede diabetikere (2009), heraf udgør type 1-diabetes ca. 10 % svarende til ca. 27.000 tilfælde¹. Der er ca. 2.400 børn med type 1-diabetes.

Symptomer

Symptomerne på type 1-diabetes kan variere meget. Typisk ses øget tørst, hyppig vandladning, vægttab, ekstrem sult, opkastning, mavesmerter og træthed.

Årsager

Ved type 1-diabetes producerer bugspytkirtlen ikke tilstrækkelig insulin, som er det hormon, der hjælper cellerne med at optage og omdanne blodsukkeret (glukose) til energi. Dette kan være en følge af en autoimmun proces. Aktuelt findes der ingen kendt måde at forebygge type 1-diabetes på, og man ved ikke, hvorfor nogle personer får det, og andre ikke gør. I modsætning til type 2-diabetes er der ingen kendt sammenhæng mellem type 1-diabetes og legemsvægt, kolesteroltal eller forhøjet blodtryk.

Risikofaktorer / årsager

Man kender ikke den nøjagtige årsag til at nogle mennesker udvikler type 1-diabetes og andre ikke, men både arvelighed og miljømæssige faktorer er involveret.

Diagnose

Diagnosen type 1-diabetes stilles først efter indlæggelse på diabetesafdeling og efterfølgende udredning af det ekstremt høje blodsukkerniveau (hyperglykæmi). Lægerne foretager en række undersøgelser bl.a. for at kontrollere for ketoacidose (syre i blodet); en alvorlig tilstand, der ubehandlet kan føre til coma og dødsfald. Ved hjælp af blodprøver fastlægges blodsukkerniveauet (glukoseniveauet), og det giver en indikation af, hvor meget insulin, der produceres.

Om type 2-diabetes

Ifølge Det Nationale Diabetesregister 2007² og Sundhedsstyrelsen 2008³ var der diagnosticeret ca. 240.000 med diabetes, heraf har ca. 215.000 type 2-diabetes. Det skønnes, at lige så mange har sygdommen uden at vide det. Sidst, men ikke mindst skønnes det, at ca. 750.000 har forstadier til diabetes også kaldet præ-diabetes ved udgangen af 2009¹ . Det gør det til den mest udbredte sygdom.^2,3 Selvom sygdommen engang blev kaldt for “gammelmandssukkersyge”, kan børn og unge også få type 2-diabetes.

Symptomer

Mange af symptomerne på type 2-diabetes kan i første omgang virke uskadelige, idet de udvikler sig langsomt, så man ikke rigtigt lægger mærke til forandringerne.  Man kan faktisk have type 2-diabetes i årevis uden at vide det. Symptomerne på forhøjet blodsukkerniveau (hyperglykæmi) kan være øget tørst, hyppig vandladning, sult, træthed, føleforstyrrelser og sløret syn.

Der kan også opstå andre problemer, hvis man gennem længere tid har forhøjet blodsukker. Disse problemer kan omfatte hyppige infektioner, sår der er lang tid om at hele, eller prikken og snurren i hænder og fødder. Mænd med type 2-diabetes kan desuden have rejsningsproblemer. Hvis diabetes opdages på et tidligt tidspunkt, øges chancerne for at undgå eventuelle senkomplikationer.

Årsager

Personer med type 2-diabetes producerer enten ikke nok insulin, eller cellerne i deres krop reagerer ikke tilstrækkeligt på den insulin, de producerer (insulinresistens). Man ved ikke helt, hvorfor det sker. Der forekommer at være en sammenhæng mellem type 2-diabetes og overvægt, forhøjet kolesteroltal og/eller forhøjet blodtryk. Mange mennesker med disse tilstande får imidlertid ikke type 2-diabetes, mens andre mennesker, der får type 2-diabetes, kan have normal legemsvægt, blodtryk og kolesterolniveau. Arv og miljø spiller en noget større rolle ved type 2-diabetes end ved type 1-diabetes.

Risikofaktorer

Der findes et antal faktorer, som kan forhøje risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Disse faktorer omfatter arvelige forhold, etnisk tilhørsforhold, usund livsstil, vægt, inaktivitet, alder, prædiabetes (en tilstand, hvor blodsukkeret er højere end normalt) samt svangerskabsdiabetes (diabetes, der udvikles under graviditet).

Diagnose

Lægerne bruger blodprøver til at undersøge for diabetes. Normalt vil lægen bede dig om ikke at spise noget, inden han eller hun tager en blodprøve. Prøven indsendes til et laboratorium hvor glukoseniveauet (blodsukkerniveauet) bestemmes. Nogle læger kan udføre denne test i deres konsultation med en glukosemåler.

Referencer

1. www.diabetesforeningen.dk
2. Det Nationale Diabetesregister 2007
3. Sundhedsstyrelsen 2008

Section Navigation

• Diabetes

Additional information