Beskyttelse af personlige oplysninger

Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger for Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA)

I denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger beskriver vi, hvordan Medtronic behandler personoplysninger. For også at sikre vores fremtidige succes, er det vigtigt at opretholde og respektere tilliden fra kunder, forretningsforbindelser, forhandlere og patienter. Vi vil til hver en tid behandle personlige oplysninger:

  • Fortroligt og hæderligt
  • I henhold til egne erklæringer
  • Lovligt, i henhold til gældende love, direktiver, forskrifter og regler for databeskyttelse

Hvem er Medtronic?

Medtronic er det navn vi bruger for hele virksomheden inklusive Medtronic, Inc., et selskab, der er baseret i USA, og alle de andre selskaber, der kontrolleres heraf, såsom datterselskaber og tilknyttede selskaber. Med ordene vi eller vor/vort/vore menes Medtronic.

Hvornår gælder reglerne for beskyttelse af personlige oplysninger?

Disse regler for beskyttelse af personlige oplysninger gælder, når vi behandler personlige oplysninger, der indsamles fra lande i Europa, Mellemøsten og Afrika. Disse regler for beskyttelse af personlige oplysninger gælder for oplysninger som vi modtager direkte fra den person, som oplysningerne identificerer, og de gælder også, når vi modtager oplysninger fra en person (eller en virksomhed), der identificerer en anden person. Når vi derfor bruger ordene “du”, “mig” og “jeg” i denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger, mener vi den enkeltperson, hvis personlige oplysninger vi behandler, uanset, om vi indsamler oplysningerne direkte fra den pågældende person eller indirekte gennem andre.

Denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger gælder ikke når vi behandler oplysninger:

  • om vores ansatte i forbindelse med deres ansættelsesforhold hos os
  • når vi har angivet andre fraskrivelsesklausuler, regler, brugsvilkår eller andre vilkår, der indikerer, at denne regel ikke er gældende eller at en anden regel eller andre vilkår er gældende
  • der ikke identificerer dig som enkeltperson, herunder personlige oplysninger (defineres nedenfor) som vi har afidentificeret, så de ikke længere kan bruges til at identificere dig som person.

Hvad menes med databehandling?

Databehandling indebærer al håndtering af personlige oplysninger, hvad enten det sker automatisk eller ej, herunder indsamling, brug, udlevering, tilpasning, ændring, korrigering, hentning, kombinering, blokering, sletning, overføring, ødelæggelse, registrering, organisering, lagring og brug af personlige oplysninger.

Hvad menes med personlige oplysninger?

Personlige oplysninger er oplysninger, der gælder dig og som vi kan bruge til at identificere dig personligt, for eksempel din/dit:

  • navn
  • telefonnummer
  • e-mail-adresse
  • fødselsdato
  • adresse
  • personnummer
  • kontonummer
  • Al anden information, der identificerer eller kan identificere dig og vedrører dig

Visse personlige oplysninger er følsomme oplysninger. Følsomme oplysninger defineres nedenfor. Når vi bruger udtrykket personlige oplysninger i denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger, omfatter det også følsomme oplysninger med mindre andet er angivet.

Hvornår og hvordan indsamler Medtronic personlige oplysninger?

Medtronic kan indsamle personlige oplysninger på flere forskellige måder. For eksempel:

  • Nogle steder på vores website vil du blive bedt om at sende os personlige oplysninger om dig selv. Du kan for eksempel udfylde et registreringsskema, et spørgeskema eller en e-mail-formular. Du kan også lade os gøre dine besøg på vores site mere personlig. Gør du det, beder vi dig om visse personlige oplysninger, der er dig behjælpelig ved dine besøg på vores websted. Når disse oplysninger kombineres med ikke-personlige oplysninger, som vi indsamler via cookies, kan vi se, at du har besøgt vores websteder før.
  • Vi kan indsamle personlige oplysninger om dig, når du kontakter os for at få oplysninger om produkter, tjenester eller andet.
  • Vi kan indsamle personlige oplysninger om dig i forbindelse med forretningstransaktioner med kunder, forhandlere og andre forretningsforbindelser.

Hvordan behandler Medtronic personlige oplysninger?

Vi kan behandle dine personlige oplysninger (bortset fra følsomme oplysninger, der omtales separat nedenfor):

  • for at svare på dine ønsker og svar
  • for at opfylde en kontrakt eller i forbindelse med kontraktforhandlinger med eller om dig
  • for at udarbejde dokumentation, herunder dokumenter indeholdende dine personlige oplysninger
  • for at kontakte dig via e-mail (eller på anden vis med din tilladelse) med information som kan være af interesse for dig, blandt andet informationer om kliniske forsøg og om vores eller andre produkter og tjenester
  • til analyseformål og til forskning, udvikling og forbedring af programmer, produkter, tjenester og indhold
  • for at fjerne din personlige identificering (navn, e-mail-adresse, personnummer osv). Du kan da ikke længere identificeres som en unik person. Når vi har afidentificeret oplysningerne, er de ikke-personlige oplysninger og dermed ikke længere underlagt denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger
  • for at tilpasse adgangen til vores websteder til dig, f.eks. ved at fortælle dig om nye funktioner, der kan være af interesse for dig
  • for at håndhæve denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger og på anden vis beskytte vores rettigheder eller vores ejendom
  • for at værne om dine vigtige interesser eller andres helbred, sikkerhed eller velfærd
  • for at overholde en lov eller forskrift, retskendelse eller anden lovmæssig forpligtelse
  • for at varetage andre lovmæssige interesser, så vidt disse ikke uretmæssigt fører til ulemper for dine rettigheder og friheder
  • på andre måder, du har givet tilladelse til

Hvad menes med følsomme oplysninger?

Visse personlige oplysninger er følsomme oplysninger. Følsomme oplysninger er personlige oplysninger, der vedrører medicinske oplysninger (f.eks. serienummeret for dit udstyr eller datoen for et implantat), eller oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk eller religiøs overbevisning, seksualitet eller fagforeningsmedlemsskab.

Vil Medtronic indsamle eller behandle følsomme oplysninger anderledes end andre personlige oplysninger?

Medtronic indsamler og behandler kun følsomme oplysninger:

  • på en sådan måde, som du har givet din udtrykkelige tilladelse til
  • for at beskytte dine vigtige interesser, i de tilfælde, hvor du ikke kan give din udtrykkelige tilladelse eller en
  • sådan tilladelse ikke kan indhentes på rimelig vis
  • i henhold til gældende lovgivning
  • i de tilfælde, hvor en informationsbehandling er nødvendig af medicinske årsager, hvorved vi har samme tavshedspligt som læger og andet sundhedspersonale
  • for at etablere, behandle eller forsvare retskrav

For eksempel:

  • Vi kan indsamle følsomme oplysninger om patienter fra kunder, forhandlere eller andre forretningsforbindelser, når du får behandling eller teknisk støtte for vores produkter eller tjenester.
  • Vi kan indsamle følsomme oplysninger om patienter, når vi får spørgsmål eller forslag til vores produkter og tjenester.
  • Vi kan indsamle følsomme oplysninger, der kræves af FDA i USA, europæiske og andre myndigheder for at garantere sikker og effektiv brug af vores produkter og tjenester.
  • Vi kan indsamle følsomme oplysninger om deltagere i kliniske forsøg, studier og andre forskningsaktiviteter.
  • Vi kan indsamle følsomme oplysninger direkte fra dig, når du frivilligt giver os disse oplysninger.

Kommer Medtronic til at bruge de personlige oplysninger for at kontakte mig i markedsføringsøjemed?

Vi kan af og til kontakte dig personligt, via e-mail, fax, post eller telefon for at give dig informationer om projekter, produkter, tjenester og indhold, der kan være af interesse for dig, med mindre du meddeler os, at du ikke ønsker at blive kontaktet i forbindelse med markedsføring eller markedsundersøgelser. Hvis gældende lov kræver, at vi skal have din udtrykkelige godkendelse, inden vi sender dig disse former for markedsføringsmateriale, sender vi udelukkende sådanne former for meddelelser, hvis vi får din udtrykkelige godkendelse.

Hvad sker der, hvis jeg ikke ønsker at modtage markedsføringsmateriale fra Medtronic længere?

Hvis du ikke længere ønsker, at vi kontakter dig angående markedsføringsmateriale eller markedsundersøgelser, eller hvis du ønsker at stoppe behandlingen af dine personlige oplysninger på anden vis, kan du kontakte os som beskrevet sidst i denne erklæring for at give os besked herom. I alle de e-mail-meddelelser vi sender til dig, er der desuden en enkel og automatisk måde at stoppe fremtidige e-mail-meddelelser fra os på.

Deler Medtronic personlige oplysninger med tredjeparter?

Medtronic deler ikke personlige oplysninger med en uvedkommende tredjepart uden din tilladelse, med undtagelse af det, der ellers er gjort rede for i denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.

I forbindelse med den almindelige forretningsaktivitet deler vi nogle personlige oplysninger med selskaber, som vi lejer til at udføre tjenester eller funktioner på vores vegne. Vi kan f.eks. bruge forskellige forhandlere eller leverandører til at levere vores produkter. I sådanne tilfælde stiller vi bestemte oplysninger til rådighed for forhandleren eller leverandøren således at de kan behandle din ordre, det kan f.eks. være dit navn og din adresse. I alle de tilfælde, hvor vi fremlægger dine personlige oplysninger over for tredjeparter, får de ikke lov til at beholde, udlevere eller bruge oplysningerne med andre, undtaget til at udføre de tjenester, vi har bedt dem om at udføre.

Vi hverken sælger, bytter eller offentliggør dine personlige oplysninger, med mindre det være sig i forbindelse med virksomhedssalg, fusion, opløsning eller overtagelse.

Vi kan være retslig tvunget til at udlevere personlige oplysninger som følge af en domsafsigelse, vidneindkaldelse, ransagningskendelse, lov eller forskrift. Vi kan samarbejde med retslige myndigheder i efterforskningen og retsforfølgelsen af webbesøgende, der bryder vores regler, eller som opfører sig på en måde, der er skadelig for andre besøgende (eller ulovlig).

Vi kan udlevere personlige oplysninger til tredjeparter, hvis vi mener, at dette er nødvendigt for at:

  • håndhæve denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger
  • beskytte vores rettigheder eller vores ejendom
  • beskytte personers helbred, sikkerhed eller velfærd
  • overholde en lov eller forskrift, retskendelse eller anden lovmæssig forpligtelse

Kommer Medtronic til at overføre personlige oplysninger om mig til andre lande end det land jeg bor i?

Medtronic kan overføre oplysninger fra det land, hvor oplysningerne er indsamlet og til et land eller et område inden for EØS samt til alle andre lande, der ifølge EU har tilstrækkelig personbeskyttelse. Vi overfører kun oplysninger til andre områder, hvis:

  • overførslen er nødvendig for at opfylde en kontrakt mellem dig og Medtronic eller for at iværksætte tiltag på din anmodning forud for en kontraktsindgåelse, eller
  • hvis du giver din tilladelse til overførslen, eller
  • hvis dataene bliver tilstrækkeligt beskyttet i det andet land, gennem kontrakt eller anden beskyttelse

Medtronic har aftaler med alle dets kontorer og tilknyttede selskaber, der garanterer, at personlige oplysninger, der overføres mellem Medtronics selskaber, er tilstrækkeligt beskyttet, herunder overførslen af personlige oplysninger (der kan omfatte følsomme oplysninger) til Medtronics selskaber i USA.

Hvad sker der, hvis erklæringen om beskyttelse af personlige oplysninger ændres?

Hvis vi foretager ændringer i denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger, vil sådanne ændringer beskrives i denne del af erklæringen. Du kan altid fine den nyeste version af denne erklæring og historikken på dit lands websted. Du kan også kontakte os på adressen nedenfor.

Hvad med sikkerheden omkring de personlige oplysninger?

Vi anvender rimelige fysiske, administrative og tekniske sikkerhedssystemer for at beskytte de personlige oplysninger mod tab, misbrug og uautoriseret adgang, udlevering, ændring eller ødelæggelse. Vi begrænser også adgangen til de personlige oplysninger for ansatte og leverandører, der skal bruge disse oplysninger til at udføre deres arbejdsopgaver. Husk dog, at ingen internetoverførsel er 100 % sikker eller fejlfri. Det gælder især e-mail-meddelelser til og fra os. Sådanne meddelelser er ikke nødvendigvis sikre, og du bør nøje vurdere, hvilken slags oplysninger, du sender i sådanne meddelelser.

Hvor længe opbevarer Medtronic mine personlige oplysninger? Vi opbevarer ikke dine personlige oplysninger længere end nødvendigt. I mange tilfælde skal personlige oplysninger opbevares i lange perioder, så de er tilgængelige, hvis og når der måtte opstå spørgsmål eller tvister. Arkiveringstiden afgøres individuelt for alle indsamlede personlige oplysninger, og man tager højde for de til enhver tid gældende krav og behovet for at destruere forældede og ubrugte oplysninger ved første rimelige anledning.

Vi behandler dine personlige oplysninger i henhold til denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger så længe vi beholder dem.

Hvordan behandler vi personlige oplysninger når funktionen "send denne side til en ven" bruges?

Når du bruger funktionen til at sende en side til en kollega eller en ven, bruges informationerne, som du angiver i skemaet kun til at videresende meddelelsen til modtagerens e-mail-adresse. Vi behandler personlige oplysninger, der indsamles via denne tjeneste i henhold til vilkårene i denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.

Vi behandler din meddelelse som privat korrespondance mellem dig og modtageren og vil afslører ikke indholdet over for nogen, med undtagelse af årsager, der er gjort rede for i denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger. Hverken dit eller modtagerens navn eller din eller modtagerens elektroniske adresse videreformidles til tredjeparter, med mindre andet er oplyst i denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger. De oplysninger, du angiver, når du bruger denne tjeneste, slettes normalt i løbet af 24 timer. Det er dit ansvar at sørge for, at modtageren underrettes om og godkender, at du bruger vedkommendes personlige oplysninger til denne tjeneste, og vi kan ikke holdes ansvarlige for skade på tredjeparter, fordi du gav os personlige oplysninger om tredjeparter.

Findes der yderligere regler til beskyttelse af personlige oplysninger for Medtronics websteder?

Links

Vores websteder kan indeholde links til websteder, der drives af andre. Vi stiller disse links til rådighed for at gøre det lettere for dig, men vi hverken undersøger, kontrollerer eller overvåger beskyttelsen af personlige oplysninger på disse steder, der drives af andre. Vi er derfor ikke ansvarlige for funktionen på websteder, der drives af tredjeparter eller for dine forretninger med dem.

Vores websteder kan også indeholde links til andre websteder, der drives af Medtronic. Denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger gælder kun for websteder til Medtronics selskaber i Europa, Mellemøsten og Afrika, og der kan være små variationer i denne erklæring, der kan gælde for visse lande i Europa, Mellemøsten og Afrika. Vi anbefaler derfor, at du altid læser webstedets gældende regler for beskyttelse af personlige oplysninger, når du følger et link fra dette websted til et andet websted, selv når det er til et websted, der drives af Medtronic.

Cookies 

Medtronic kan anvende cookies på sine websteder. Cookies er tekstfiler, der sendes til webbrowseren i din pc, når du besøger vores websteder. I cookie-filen vil følgende informationer kunne findes:

  • Websider du har besøgt
  • Indstillinger du har valgt på siden
  • Hvor længe du har været på siden

Cookies kan lagres på computerens harddisk. De informationer, vi indsamler vha. cookies er ikke-personlige oplysninger. Du kan indstille browseren til at afvise vores cookies, men visse dele af vores websteder fungerer muligvis ikke helt som de skal uden cookies.

Tabellen nedenfor forklarer de cookies vi bruger og hvorfor.

COOKIE NAVN FORMÅL

legalcookiewww.medtronic.dk

cookie der bestemmer om
cookies er blevet accepteret

__utma

Google Analytics

__utmb

Google Analytics

__utmc

Google Analytics

__utmz

Google Analytics

s_cc

Omniture SiteCatalys

s_nr

Omniture SiteCatalys

s_sq

Omniture SiteCatalys

Kontakt Medtronic

Vi gør vores bedste for at sørge for, at de oplysninger, vi har registreret om dig, er korrekte. Hvis du skulle opdage ufuldstændige, unøjagtige eller forældede informationer, eller hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger, bedes du kontakte os på:

Medtronic Danmark A/S

Arne Jacobsens Allé 17
2300 København S
Telefon: +45 32 48 18 00
Fax: +45 32 48 18 01

Version: Juli 2012

Last updated: 30 Jul 2012

Section Navigation

Denmark